At vælge den rigtige sigtekikkert til sin riffel er for mange en svær kunst. Der findes en række begreber som kan forvirre og besværliggøre valget. En del af begreberne anvendes også som mere eller mindre gode salgsargumenter – noget som gør valget endnu mere uklart for den der skal vælge. Det er svært, men ikke umuligt – vi forklarer dig parametrene.
I denne artikel interviewes Michael Kvick, Produktspecialist hos Carl Zeiss, af Mikael Grennard, om hvad du bør overveje når du vælger sigtekikkert.
Ved valg af sigtekikkert må begynde med at stille sig selv en række spørgsmål. Skal jeg kun jage i dagslys eller også i skumringen? Hvad skal jeg jage? På hvilke afstande? Og hvad med prisen?
Generelt er det sådan at en kikkerts kvalitet afspejles i prisen. Det er dog vigtigt at du stiller dig selv de rette spørgsmål, så du ikke nødvendigvis får den dyreste kikkert, men den der passer til dine behov.
I dag sælges sigtekikkerter med meget stort spænd i forstørrelsesgrad. Disse er gode nok til mange ting, men husk at de er beregnet til store variationer. Er det det du behøver? Det kan være ligeså fornuftigt at have to kikkerter i mellemprisklassen, som er specialiserede i hver deres formål i stedet for at forsøge at have en kikkert til det hele.
Gør brug af jagtforretningens personale til at hjælpe dig med at afgøre hvilken sigtekikkert som passer til dig og dine behov. De kan også hjælpe dig med at finde en kikkert i en passsende prisklasse.
Bed om at få lov til at tage nogle forskellige kikkerter med udenfor. Indenfor i forretningen vil du ikke kunne se hvad kikkerterne kan præstere.
En ny sigtekikkert er en stor investering for de fleste af os, og når du går hjem med din nye kikkert, skal du føle at du har taget det rette valg.
Der findes en række forskellige begreb i forbindelse med sigtekikkerter, som kan være gode at kende til når du skal vælge. Vi har fået hjælp af Michael Kvick, produktspecialist hos Carl Zeiss, for at få dem forklaret og se på hvilke kikkerter der findes i forretningerne i dag.
Hvilket sigtemiddel man foretrækker er meget individuelt og mange jægere har meget bestemte meninger om dette. Det vigtigste at vælge, er om sigtemidlet skal ligge i første billedplan(medforstørrende) eller i andet billedplan(ikke medforstørrende). Medforstørrende sigtemiddel indebærer at det ændre størrelse når du zoomer(grovere trådkors ved høj forstørrelse). Ikke medforstørrende sigtemiddel beholder den samme størrelse uanset forstørrelsesgraden.
Kig og sammenlign i forretningen. Der forekommer en del skrøner om hvor meget sigtemidlet dækker over. De større producenter opgiver i deres kataloger og hjemmesider, hvor meget de forskellige sigtemidler dækker på forskellige afstande. Trenden går i mod et tynd sigtemiddel med belysning.
Michael Kvick mener at belyste sigtemidler er almindeligt udbredte i dag. Selvom kikkerter med belyste sigtemidler først og fremmet er for skumringsjægeren, er sigtekikkerter med lav forstørrelse og belyste sigtemidler i den senere tid blevet meget almindelige – såkaldte drivjagtskikkerter.
”Disse kan betragtes lidt som en vellykket kombination af rødpunktsigter og almindelige sigtekikkerter, og giver den øvede skytte mulighed for at afgive hurtige skud. Grove sigtemidler som ”tysk type 1” og lignende sælges kun meget lidt i dag”, forklarer han.
I en kikkert af høj kvalitet kan man regne med at samtlige linseelementerne er antirefleksbehandlede – af og til op til flere gange.
I lidt mere enkle kikkerter er det typisk kun frontlinsen og okularet der er antirefleksbehandlet.
”Hver eneste linse ”stjæler” lys. For at få en optimal optik kræves der ganske mange linser og så må glaskvaliteten og antirefleksbehandlingen være i top, eller bliver lystabet mærkbart,” siger Michael
Han forklarer at hver eneste producent af kvalitetsoptik har sin egen hemmelige antirefleksbehandlingsmetode, men som forbruger kan du nemt teste kikkertens kvalitet hvad angår antirefleksbehandlingen.
Gå ud i sollys, kig gennem kikkerten og drej dig mod solen(kig ikke direkte ind i solen!). Jo dårligere antirefleksbehandling, desto tidligere opstår et mælkeagtigt flimmer i kikkerten. Kig gerne mod områder med skygger og dårlig kontrast. At se på et farverigt skilt midt på dagen er ikke så udslagsgivende.
Lystransmissionen eller lysgennemgangen er et af de vigtige parametre, som også kan måles helt præcist. Dog er det ikke alle producenter der opgiver denne værdi. Lystransmission præcis hvad det lyder som. Det er den mængde lys som slipper igennem kikkerten og nåt frem til dit øje
”Derfor er også dette, en værdi, som er meget interessant for dig som jager i mørke” siger Michael Kvick.
De bedste Europæiske kikkertproducenter ligger på 90-95% mens der også findes fabrikater som ligger nede på 60% lystransmission. Forskelle på mere end 3% kan erkendes med det menneskelige øje.
Skumringsværdien er en matematisk formel til at regne ud hvor god en kikkert er i skumringen. Desværre tager denne formel ikke hensyn til sigtekikkertens kvalitet og konstruktion. Der findes ikke mange der anvender denne formel i markedsføringen længere.
Kikkertens synsfelt beror på dens forstørrelsesgrad og dens konstruktion. Der findes en teoretisk sammenhæng mellem synsfeltet og kikkertens frontlinse, men hver konstruktion har også det man kalder ”oplevet synsfelt”. Dette kan ikke opgives i tal, i stedet bør du selv sigte på noget og på den måde erfare det. Af og til taler man om ”tube-effekt”. Det opleves som om du ser indersiden af kikkerten og har dårligt synsfelt. Dette beror oftest på en dårlig konstruktion. På mange kikkerter opleves dette kun ved de laveste forstørrelsesgrader.
Der henvises ofte til denne værdi og dens vigtighed for lige præcis jægere der jager i skumring eller mørke. Øjets pupil kan normalt maximalt blive 7 mm. Efter 40 års alderen bliver øjet dog mindre fleksibelt, hvilket kan få betydning. Glem dog ikke, at hvis du vil anvende høj forstørrelsesgrad i skumringen, så er en stor frontlinse altid en fordel. Det er heller ikke nogen ulempe at kikkertens udgangspupil er større end øjets. Så behøver du ikke ligge præcis i lysstrålen med øjet og risikere at tabe værdifuldt lys.
Med hensyns til udgangspupillens størrelse er det optimale om den lysstråle der træffer øjets pupil også er 7 mm(ved skumringsjagt). Frontlinsens diameter i millimeter divideres med 7, og så får du den ideelle forstørrelse for netop denne kikkert. Det betyder at med en større frontlinse kan man også anvende en højere forstørrelse, som beregnet nedenfor.
Optimal forstørrelse udfra frontlinsen
56/7 = 8 50 / 7 = 7 42/7 = 6
Ved jagt i dagtimerne er udgangspupillen ikke vigtig for lyset, men en stor udgangspupil gør det lettere at finde et godt sigtebillede ved hurtige skud. Et dårligt sigtebillede indebære at du må lede med øjet for at undgår skygger og ”tubeeffekt”, og derved taber du dyrebar tid.
Glem dog ikke kikkertens kvalitet og lystransmission. Det går ikke at stirre sig blind på skumringsværdien og udgangspupillen. En billig 8x56 kikkert har samme skumringsværdi som en kikkert der er ti gange så dyr og ti gange så god.