Hundeavl – del 1 – Valg af avlsdyr og parring

Det første man skal gøre, er at spørge sig selv, om man har en tæve, der opfylder de krav man skal stille til en avlstæve. Den skal selvfølgelig være rask og besidde de jagtlige egenskaber man ønsker. I nogle racer skal hundene opfylde specifikke betingelser, for at blive godkendt til avl. Desuden opstiller nogle specialklubber en række avlsanbefalinger for visse racer, som det er frivilligt for opdrætteren at følge. Avlsbetingelser for de specifikke racer kan findes på Dansk Kennel Klubs hjemmeside. Dels er der sundhedskrav, som er baseret på det program man har for at bekæmpe eventuelle sygdomme hos racen. Dels er der ofte jagtmæssige krav i form af prøve- og udstillingsresultat.  Begge forældredyr skal opfylde disse betingelser før parringen finder sted for at man skal kunne få stamtavle på hvalpene. Det påhviler ejeren selv at indhente disse meriter og dokumentere dem for Dansk Kennel Klub.

Registrering

I Danmark registreres hvalpe i Dansk Kennel Klub, DKK. For at kunne få stamtavler, skal kuldet registreres hos DKK. Som opdrætter skal man selv sørge for at respektive specialklubbers krav til avlsdyrene er opfyldt. Hvis ikke kravene opfyldes, får man ingen stamtavle eller evt. en stamtavle med forbehold, som f.eks. et avlsforbud.

Planlæg

Som tæveejer gælder det om at planlægge i god tid, når man leder efter hanhund. Måske skal man forsøge at nå at gå med på prøver, hvor hanhunden fremføres eller at komme med på en jagt, hvor hanhunden, man er interesseret i, viser, hvordan den går.

I de fleste specialklubber er der avlsråd, sundhedsudvalg eller raceledelse man kan spørge om råd. De er gode samtalepartnere for både opdrættere og hvalpespekulanter og de plejer at være opdaterede med planlagte kuld og hvilke individer, der er særligt spændende lige nu.

Hvornår skal man parre?

Når tæven begynder at bløde, er der ikke lang tid til parringstidspunktet, normalt mellem 10- 16 dage. De fleste forsøger på forskellige måder, at finde tiden for det man kalder højløb, dvs. midt i ægløsningen.  

Det mest enkle er at have en erfaren hanhund for hånden, for at teste om tæven er villig. Man kan også lade dyrlægen lave en såkaldt udstrygning eller tage en blodprøve, for at lave et progesterontest.

Når man har en idé om, hvornår tæven skal parres, gælder det om at sørge for at kunne komme til at møde den tiltænkte hanhund. De fleste prøver med flere parringer omkring højløbet. Tæven slipper æg i løbet af flere dage og hvis man vil maximere sine chancer skal man helst få tæven parret flere gange.

Parringen

Det bedste er at lade tæven og hanhunden mødes på et nogenlunde kontrolleret areal, f.eks. inden for et stakit, så de ikke kan stikke af. Man bør være tilstede, da det ikke helt kan vides hvad de finder på.

Mange gange vil de nervøse ejere blande sig i parringsakten på forskellige måder. Hunde har klaret at parre sig på egen hånd i årtusinder. Derfor skal vi mennesker kun findes der, for at støtte hvis noget går galt. Jeg har set hanhundeejere, der har været så beskyttende over for sine ”kæledækker”, at de vil at man skal holde tæven, før man overhovedet har forsøgt på naturlig vis først. Hvis en tæve ikke lader sig parre normalt, synes jeg ikke at den bør indgå i avl heller.

Hundene hænger sammen

Ved en normal parring hilser hundene glad på hinanden. Tæven byder op til leg og stiller sig efter en stunds leg sig med halen bøjet til siden. Hun lader hannen bestige sig og som regel vil han selv finde vej og trænge ind.

Ved udløsningen hæver hannens penis, så de hænger sammen. Dette kan vare alt fra 5 til 30 minutter. Nogle gange vil fasen hvor de hænger sammen udeblive helt, men tæven vil stadig befrugtes. Normalt vil hannen vende sig, så de står bagdel mod bagdel. Her kan det ske at man bliver nødt til at støtte dem, så de ikke står og trækker i hver sin retning hele tiden, men normalt klarer de dette fint på egen hånd. Dette er en beskrivelse af det optimale hændelsesforløb, men der kan forekomme store variationer afhængig af individerne både i fremgangsmåde og tid.

Sådan søger Rickard Persson hanhund

Richard Persson, Anderslöv, Sverige - Pimen´s Kennel, ruhåret hønsehund og pointer siger følgende:
- Valget af hanhund er en meget vigtig del i avlsarbejdet. Til at starte med forsøger jeg at identificere de egenskaber jeg ønsker at forstærke hos den tæve elle tævelinje jeg har tænkt at parre. Jeg kigger på linjerne og på hvilke egenskaber forældredyrene har. Hvordan er deres søskende? Har det været et ensartet kuld? Parametre som jeg gransker kritisk, er jagtlyst, naturlig reviering og stabil mentalitet. Når man snakker om ruhåret hønsehund er der yderligere en parameter at tage hensyn til, som kan gøre valget sværere, og det er hårlaget.

- Hvis kandidaterne bor langt væk skal man naturligvis tage del i jagtmeritter, plus at man også selv skal lave en del egen efterforskning. Man skal være kritisk og objektiv i sin bedømmelse og selv have en stærk tro på den planlagte kombination.
- Man skal også være bevidst om at alle stjerner ikke nødvendigvis er gode til at give sine egenskaber videre. Det er der set eksempler på. På samme måde som at middelmådige jagthunde har givet meget gode jagt- og prøvehunde efter sig.