Nu er selve fødslen afklaret. Foran dig venter nu otte uger, hvor hvalpene går fra blinde små hjælpeløse størrelser til at blive små hunde. En spændende tid, der er langt fra begivenhedsløs for hverken dig eller dine hvalpe. Du skal vælge dine hvalpekøbere og måske også vælge hvalp for dem.
Hvis alt går godt, har du en flok faste fine hvalpe i din kurv. Hvis de ikke spiser, sover de og det er kun når de skifter derimellem at de skriger lidt. En rask hvalp kan kendes på at den føles fast og stabil på en særlig måde, når man holder den. Den søger aktivt efter en patte når den ikke sover. Har du en slap hvalp, der ligger for sig selv i kurven er der stor risiko for at den er på vej væk.
Generelt set forsvinder de svage hvalpe nok allerede de første døgn. Det er kun undtagelsesvis eller ved sygdom de dør senere end det tredje levedøgn.
Forsøg, fremfor alt de første fem uger, at begrænse antallet besøgende stærkt. Hvalpene er født med et vist immunforsvar, men hvert besøg er en smitterisiko i sig selv. Desuden behøver mange tæver ro for at kunne tage sig af sine hvalpe på den bedste måde.
Som opdrætter bør du hver dag mærke alle dine hvalpe igennem for at se at de virker raske. De skal være runde, stabile og livlige. Navlen skal hele uden tegn på betændelse. De lukkede øjenlåg skal ikke bugte ud, da det kan give risiko for øjeninfektion.
Der er nok delte meninger om, hvad der er en passende kuldstørrelse, men jeg tror at seks til otte hvalpe er ret tilpas for alle parter. Hvis der er mere end otte hvalpe, kan det undertiden være besværligt for tæven. Dog er det jo sådan, at man får det antal hvalpe man får, hvilket ikke går at ændre på. Men man skal være forberedt på at måtte hjælpe tæven, hvis der er tale om et stort kuld.
De første uger i et hvalpekulds liv er normalt en bekymringsfri periode for opdrætteren. Tæven passer det meste af renholdningen og al madning. Du skal blot bytte underlag løbende. Hun passer det meste af renholdningen så længe hvalpene lever af modermælk. Du skal bare sørge for at tæven har vand og foder og får lov at komme ud. Normalt er hun ikke særlig interesseret i at forlade kassen de første døgn.
Ved normalstore kuld og hvis tæven er rask, skal du ikke behøve at støttefodre på nogen måde. Tæven kan normalt give hvalpene alt de behøver. Der kan undtagelsesvis forekomme anledninger til at made hvalpene med flaske. Der findes færdige vællinger eller blandinger at købe, hvis dette skulle blive nødvendigt.
Det er selvfølgelig vigtigt at den diegivende tæve får et fuldfoder i passende mængde og at hun har tilgang til frisk vand. Dagene direkte efter fødslen er det let kost der gælder. Derefter øges mængden for at være størst i fjerde uge, hvor tæven producerer mest mælk.
Den første uge kravler de lidt forsigtigt rundt i kassen. Den anden uge forsøger de stærke at få benene ind under sig og komme op på alle fire. Men det bliver sjældent til mere. Snart er de oppe på ustadige ben. Det er nu, efter ca. to uger, de små grå, slørede øjne åbnes. De ser ikke særlig meget, men synet kommer efterhånden. Derefter går det stærkt.
Den tredje uge slingrer de rundt i kassen på ustadige ben. Den fjerde tager de sig let over kanten på hvalpekassen og med tiden kommer de til at behøve mere og mere plads til sin voksende aktivitet.
Et sted mellem tredje og fjerde uge kan du begynde at præsentere hvalpene for anden føde end det de får af tæven. Vi plejer at prøve med lidt fars på en finger. De fleste får snart smag for dette lille bidrag til den ellers ensformige kost. Det er nok at give nogle få gange per dag.
Der findes specielle hvalpefoder på markedet, som man kan give opblødt og blande med A38 og nogle gange en æggeblomme for at introducere fast føde.
Hvalpene skal ikke bare udvikles rent fysiologisk. For at give dem en god start bør hver opdrætter sætte sig ind i og forstå den vigtige periode hvalpene faktisk går igennem i deres hvalpekasse. Dette kan man læse meget om i tidligere anbefalet opdrætterlitteratur.
Rent generelt kan det siges at man med moderne forskning er kommet frem til at den første tid i et individs liv er den vigtigste for den fortsatte udvikling.
De første uger behøver hvalpene kun mad og varme. Men den tredje uge begynder hvalpene at udvikles mentalt i takt med den fantastiske kropslige udvikling, der også foregår.
Hvalpene begynder at udforske hinanden og sine omgivelser. De er nysgerrige og kontaktsøgende. Nogle gange kan man se at de logrer med halen. Det er i løbet af denne tid, den vigtige flokprægning foregår.
Som opdrætter er det vigtigt at opholde sig sammen med hvalpene. De skal lære at mennesker er er naturligt indslag i deres liv. Kloklipning er en fin socialiseringøvelse samtidig med at det er nyttigt.
Det er nok at tage en hvalp ad gangen og tilbringe en stund sammen med den. Ved at f.eks. klippe kløerne på den gør du den fremtidige ejer en stor tjeneste. Sådan lærer hvalpen at være sammen med dig.
Man plejer at sige at hvalpens socialiseringsperiode er mellem den 6. og 16. uge. Det vil sige den periode, hvor hvalpen skal lære samspil med andre.
Dette samspil gælder både hunde og mennesker. Derfor tror jeg det er vigtigt at du eller nogen anden tilbringer meget tid sammen med hvalpene.
Af samme grund tror jeg også, det er vigtigt, at hvalpene kommer afsted til sine kommende ejere efter uge 8, som er den tidligste tilladte leveringsdato.
Registreringsanmeldelse for hvalpene findes på DKK’s hjemmeside: (https://www.dkk.dk/uploads/documents/Om-DKK/Blanketter/Registreringsanmeldelse-2019_ind_ny.pdf ) og skal være DKK i hænde senest når hvalpene er 3 uger gamle. PÅ DKK’s hjemmeside kan i det hele taget findes meget nyttig og vigtig information omkring hvad man skal tænke på, når man planlægger at tage et hvalpekuld. Det kan derfor være en god idé at tjekke deres side om opdræt på: https://www.dkk.dk/alle-emner/opdr%C3%A6t
De fleste specialklubber har både blad og hjemmeside. Der kan man for det meste finde en eller anden form for hvalpehenvisninger eller -annoncer. Der findes også andre fora og annoncesider til hvalpeformidling, men specialklubbernes egne giver som regel en vis garanti for seriøsitet fra begge parter. Alle Dansk Kennel Klubs opdrættere har adgang til DKK´s overordnede hjemmeside, købhund.dk, hvor man som opdrætter kan annoncere parring og hvalpe, og hvor man som hvalpekøber kan læse mere om hunderacernes forskellige eksteriør, mentalitet og brugsegenskaber og lede efter både hvalp og opdrætter.
At vælge sine hvalpekøbere kan nogle gange være svært. Særligt når man har mange flere købere end hvalpe. Man bør allerede tidligt overveje, under hvilke præmisser man tænker at tilbyde en hvalp til fremmede mennesker. At bare tage dem i rækkefølge kan være enkelt, men det er nok langt fra det bedste for dine hvalpe.
En del, der gerne vil have hvalp, vil male et billede op af sig selv og sine forudsætninger til at tage sig af hvalpen, som måske ikke stemmer. For at få en god fornemmelse af de tiltænkte spekulanter kan man tage referencer, men også helst møde dem personligt før du lover dem en hvalp.
De fleste vil gerne komme og kigge flere gange. Ikke fordi de nødvendigvis kan vælge hvalp bedre, men helt enkelt fordi de er nysgerrige. Det er helt forståeligt, men derfor er det ikke noget du absolut skal gå med på. Der er sjældent nogen anledning til at kigge på hvalpene før de har opnået mindst fem ugers alder.
Før det afslører de ikke mange hverken mentale eller eksteriøre kvaliteter. Snarere kan du risikere at stresse tæven eller i værste tilfælde kan besøgeren bære en unødvendig smitte med sig ind i huset.
Sørg for at tage en pris, der ligger i linje med andre seriøse opdrætteres hvalpepris. Der er flere grunde til at de etablerede opdrættere prøver at holde en ensartet linje når det kommer til prisen. Man skal konkurrere med godt avlsmateriale, ikke prisen.
Der er mange der tager et depositum for hvalpen. Dette får hvalpekøberen tilbage, når denne har opfyldt visse krav – startet på unghundeprøve, hofteledsrøngtet den eller lignende. Dette kan dog have en ulempe, idet du ikke selv har muligheden for at bryde kontrakten, hvis du skulle ændre mening før hvalpen forlader hjemmet.
Selve købsaftalen får du fra DKK sammen med registreringspapirerne.
Det er sædvane at dyrlægekontrollere hvalpene nogle få dage før leverance. Dette for at de skal have en så aktuel sundhedsstatus som muligt. Ofte efterspørger køberens forsikringsselskab protokollen, så de kan forsikre hvalpen. Mange laver kontrollen hjemme, for at slippe for at transportere hvalpene, da det ofte kræver meget forberedelse og er tidskrævende. Tager man hvalpene til dyrlægen er det ofte dyrere, men mere enkelt for dig som opdrætter, da dyrlægen og dennes personale gør det meste af arbejdet.
Desværre er der altid en risiko, at man finder en større eller mindre defekt på en af hvalpene ved kontrollen. Da skal man i forvejen have overvejet, hvad man vil gøre, hvis køberen ikke vil acceptere den valgte hvalp.
Fra DKK får du egentlig alle formelle handlinger der kræves, stamtavler og købekontrakt. Og på deres YouTube-kanal kan du finde mange gode råd bl.a. til førstegangshundeejere.
Det kan være en god idé at give nogle råd med om hvalpens pleje og pasning, når den hentes; hvor meget foder køberen skal give, hvor ofte man klipper kløer, ormebehandling og hvornår hvalpen skal vaccineres samt andet godt hvalpekøberen bør vide.
Til sidst! Vær ærlig mod dig slev og dine hvalpekøbere. Lov ikke noget, du ikke kan holde omkring hvalpens sundhed, jagtlige egenskaber eller lignende.