Der er ingen grund til at ændre tævens vaner under den første halvdel af drægtigheden. Samme motion og livsstil som normalt kan bruges. Det samme gør sig gældende med foder.
Der er ingen grund til at ændre tævens vaner under den første halvdel af drægtigheden. Samme motion og livsstil som normalt kan bruges. Det samme gør sig gældende for foder. Det er let at vildledes til at tro, at der skal ekstra foder til, fordi man tror, at tæven er drægtig. Hvalpefostrene udvikles uden ”ekstra mad”, men derimod får man let en overvægtig hund, hvis fodermængden øges uden at tæven er drægtig.
Allerede efter 3 uger kan en erfaren dyrlæge ved palpering med hænderne på tævens bug, mærke om hun er drægtig eller ej. Dette er ikke noget amatører bør forsøge sig med, da man i værste tilfælde kan skade fostrene. Efter 28 døgn kan man med ultralyd se om tæven er drægtig eller ej. Visse dyrlæger udtaler sig også om hvor mange hvalpe der er i livmoderen. Dette er dog en udtalelse man ikke skal have for meget tiltro til, da det er meget usikkert at bedømme antallet fostre med ultralyd. Efter døgn 45 er fostrenes skeletter så forbenede at de kan ses på røntgen, hvilket er betydeligt mere sikkert, hvis man gerne vil vide, hvor mange hvalpe der kommer.
Min erfaring siger, at røntgenbilleder bliver bedre og mere sikre, hvis du kan vente yderligere et par døgn. Det, der virkelig taler for røntgen er, at du med stor sikkerhed kan få antallet hvalpe at vide. Bortset fra at få stillet din nysgerrighed, kan dette være en god indikator at have for, hvornår selve fødslen er overstået. Dog er det ikke altid man kan få et nøjagtigt antal selv på røntgen og det er derfor altid tævens opførsel, der tydeligst indikerer om fødslen er overstået eller der er flere på vej.
Hvis vi bortser fra de tekniske diagnostikmetoder kan du nogle gange allerede efter 30 dage ane at tæven er begyndt at blive mere rund omkring maven. Måske kan du også ane at hendes patter har antaget en mere lyserød farve end normalt. Ved denne tid plejer tæven at vise større appetit. Hun kræver ikke store foderforandringer, men du bør se til at hun får højkvalitativt foder med ekstra proteinindehold. Hvis du vil give tilskud, findes der vitamintabletter på apoteket til drægtige og diegivende tæver, et tilskud af kalk og lidt ekstra vitaminer.
Hos mange tæver mærker man ikke meget til deres drægtighed. Men en del kan blive mere tilbagetrukket og vil gerne være for sig selv i fred og ro. Men du behøver ikke at gøre noget særligt mere end at være opmærksom og forsøge at tilgodese hendes behov så godt det er muligt. Noget, der kan være godt at huske, er at med mindre plads i maven og mere mad, kommer hun til at behøve at blive luftet oftere.
Hvis du altid har dine hunde i hundehus er det ikke sikkert at tæven selv foretrækker at føde inde i dit hjem. Måske føler hun sig mere hjemme og tryg i hundehuset. Det vigtigste er, at hun kan få en rolig krog, der er adskilt fra andre hunde. Mange gange sætter tæven dog pris på at få et eget rum i beboelseshuset. Nogle dage før udsat fødsel kan man prøve at flytte tæven ind i det planlagte hvalperum.
Der er mange forskellige konstruktioner af hvalpekasser, der alle opfylder sit formål. Vigtigt er at man laver en form for forhindring, en kant eller et rør langs med hele kassens inderside, der gør, at tæven ikke kan komme til at trænge hvalpene ind i et hjørne eller langs kanterne og derved komme til at lægge sig på dem. Selv anvender vi pallerammer som hvalpekasse. Inde i denne har vi sat høvlede 25x70 mm lægter, som hvalpene kan rulle ind under. Pallerammens beslag har jeg taget væk og rundet af med en fil og det er let at lægge en ekstra ramme på. Dette holder hvalpene inde i kassen, hvis vi vil give tæven muligheden for lidt fred og ro. En diegivende tæve har behov for at kunne komme væk fra hvalpene indimellem. Et tips til gør-det-selv er, at lægge selve hvalpekassen inde i en yderkasse.
Når hvalpene begynder at gå behøver de også større areal at bevæge sig på. Vores egen ”yderkasse” er bygget i vandfast plyfa som er let at holde ren. Konstruktionen er udformet, så den kan bruges til flere kuld. Den har også variable skydelåger, der holder hvalpene inde, men tillader tæven at ”flygte ud”.
I flere bøger i emnet kan man læse, hvordan man kan oprette et mindre hospital for at forberede sig på fødslen. Jagthunderacer kan nok betragtes som at have forholdsvis lette fødsler og fødslen forløber oftest komplikationsfrit. Tæven bider som regel selv navlestrengen over, men det kan være godt at have en steril saks parat, hvis der bliver behov for hjælp.
Du behøver at kunne skifte underlag i hvalpekassen flere gange. Til dette kan du bruge alt fra tæpper til aviser. Det vigtige er at kunne skifte til tørt og rent underlag efterhånden som hvalpene fødes.
Vi plejer selv at lade fødslen foregå på aviser, da de bare kan smides ud bagefter. Når fødslen er afsluttet reder vi op med tæpper. Under tævens opblokningsfase med forvéer, hvor hun redder seng og river og kradser, kan hun let lave konfetti af dine tæpper, hvilket også er en grund til at lade fødslen ske på avispapir. Hav altid køkkenrulle og viskestykker parat til at tørre rent, hvis det er nødvendigt.
En smart forberedelse kan være at ordne det bekvemt for dig selv. En god plads at sidde på, hvis du vil overvåge det hele. Måske et bord, hvor du kan føre protokol over hvad der sker eller tage en kop kaffe ved. God belysning til at kunne læse, ved mange timers venten.
Normalt er det ikke nødvendigt med dyrlægekontakt, men sørg for at du ved hvor og hvordan du kan få fat i en komplet dyreklinik eller et dyrehospital, hvis der skulle opstå komplikationer. Med komplet menes en klinik, der har personale og udstyr til at gennemføre et akut kejsersnit. Det er trygt at vide, hvis du, mod forventning, får brug for det.
Hvis du virkelig vil være parat, når alt går i gang, skal du følge tævens kropstemperatur fra dag 56. Cirka 12 timer før selve fødslen går i gang vil tævens kropstemperatur synke fra normale 38 til ca. 37 grader. Ellers kan du trygt vente til hun begynder at vise uro, at halse og rive rundt i kassen. Visse tæver føder forholdsvis diskret, men man plejer at kunne høre det, når det er oppe over. Nogle gange graver de frenetisk rundt i kassen, for derefter at lægge sig til rette. Lige pludselig får de et udbrud hvor de graver og bygger rede igen. På grund af temperatursænkningen kan tæven få noget der minder om kuldegysninger. Denne urolige tilstand varer ganske længe, normalt ca. 12 timer, men de værste tilfælde kan vare op omkring et døgns tid. Dette plejer at kaldes åbningsstadiet. Nogle gange går det stærkt. For den uvane opdrætter er det ofte en lang og hård venten, formodentlig værre end for tæven, der har travlt med at rode rundt i sin kasse. Lige pludselig skyder tæven ryg, på en helt særlig måde og straks er den første hvalp født.
En førstefødende kan se ret akavet og forbavset ud, når den første hvalp spræller i kassens bund. Måske er hun optaget med at slikke sig selv ren. Men heller ikke her bør opdrætteren blande sig unødvendigt. Tænk på at hunde har født hvalpe i tusindtals år. Der er sjældent grund til at blande sig for meget i hendes arbejde.
Tæven plejer hurtigt at få interesse for den lille hvalp. Hvis ikke, kan du tage den op og gnide den over maven med et håndklæde for at få vejrtrækningen i gang. Hvis du vil fjerne navlestrengen gøres det lettest med en steril saks nogle centimeter fra maven. Hvis du vil, kan du også kontrollere at hvalpen har normale gummer, snude og analåbning. Forhåbentlig spræller og piber hvalpen nu og skal så tilbage til tæven. Den første, såkaldte, råmælk er meget vigtig, da den giver antistoffer mod infektioner.
Tiden mellem hvalpenes fødsel kan variere meget. Alt fra minutter til flere timer. En form for normal kan vel siges at være omkring en times tid, men der er sjældent grund til uro selvom det skulle gå hen og blive to timer.
Normalt kommer hvalpene med mere eller mindre jævne mellemrum. Hver gang en hvalp kommer, behøver tæven lidt plads. Det kan være fornuftigt at midlertidigt lægge de fødte hvalpe i en anden kasse, så hun kan røre sig frit uden at træde på eller lægge sig på dem, der allerede er født. Hvalpene fødes skiftevis forlæns og baglæns, såkaldt sædefødsel. Nogle kommer ud i fosterblæren andre ikke. Hvis blæren er hel, plejer tæven at bide og slikke den i stykker, så hvalpen kommer ud. Tævens rengøring og afnavling af hvalpene kan se ret hårdhændet ud, men det er helt normalt. Ifølge DKK’s anbefalinger kan tæven bide navlestrengen for tæt, hvilket kan lede til komplicerede sår og blødninger, hvilket kan være anledning til ikke at lade tæven bide navlestrengen selv.
Hold gerne øje med at antallet af efterbyrder stemmer med antallet af hvalpe. Hvis en efterbyrd bliver tilbage i tæven kan det give en unødvendig infektion. Tæven æder gerne alle hinder og moderkager. Hvis kullet er stort kan man godt tage en del af det væk. Hvis man er uheldig kan tæven få ret dårlig mave af disse. I det ”fri” er de nødt til at spise moderkagen, for at holde rent.
Når selve fødslen er overstået, kan man tage tæven ud for at lufte hende, mens man reder op med nye tørre tæpper til hende og hvalpene. De første dage går hun ikke gerne fra hvalpene i længere tid ad gangen. Tæven vil bare ud og udrette sine behov for derefter at hurtigt gå ind igen. Hvis alt er normalt, er dine hvalpe faste i kroppen, livlige og skal helst have vilje til at konstant stræbe mod tævens varme og patter. Er hvalpene slappe og livløse er der noget galt og de bør kontrolleres nærmere.
Hvis tæven har spist mange efterbyrder, hvilket en del gør, er der ingen anledning til at fodre med det samme efter fødslen. For tævens maves skyld samt energibehov kan det dog være en idé at begrænse indtaget af efterbyrder, til én eller to og i stedet give korrekt foder. Hun skal selvfølgelig have fri adgang til vand.
De første døgn er det vigtigt at tæven oplever fred og ro. Hold nysgerrige naboer og børn udenfor. Der er ingen grund til at skabe unødvendige forstyrrelser for tæven.